Categories
Indlæg

Sådan bliver du helt klar til din ferie

Det er de færreste af os, som ikke har brug for at slippe væk fra den travle hverdag – bare en gang imellem. De fleste af os kan eksempelvis godt lide at drømme os lidt væk og tænke tilbage på den seneste ferie, mens vi tæller dagene til den næste. Når vi så endelig kommer på ferie, skal det hele helst køre på skinner. Har du styr på det hele, inden du igen forlader dansk jord? Herunder får du nogle tips til ferien, således at du føler dig godt rustet til din næste rejse.

Få pakket de vigtigste ting

Der er mange ting, som du bør huske, når du skal på ferie. Alligevel bør du kun pakke det mest nødvendige, selvom det kan være svært at lade størstedelen af dit klædeskab blive hjemme. Du skal dog have noget tøj med, hvorfor det kan være en god idé at tjekke vejret på din feriedestination, således at du ikke kun rejser af sted med tanktops og speedos, hvis det kun er 15 grader varmt. De varme lande kan jo godt blive lidt køligere hen på efteråret.

Derudover skal du naturligvis huske dit pas. Du bør desuden også pakke det blå sygesikringskort. Det blå sygesikringskort giver dig nemlig ret til behandling i tilfælde af sygdom, hvis du befinder dig i et EU-land. Det kan endvidere være en god idé, at du får styr på din rejseforsikring. Det blå sygesikringskort dækker nemlig ikke udgifter til hjemtransport.

Planlæg det meste af din ferie hjemmefra

Det kan være en fordel, hvis du planlægger det meste af din ferie, inden du rejser. Det kan i hvert fald anbefales, at du både booker flybilletter samt hotel eller hostel hjemmefra. På den måde undgår du ubehagelige og uforudsete overraskelser. Du bør dog ikke planlægge alt hjemmefra. På en ferie bør der altid være plads til spontane beslutninger, hvorfor planlægning af dagsaktiviteter og spisesteder sagtens kan vente. Du vil sandsynligvis opleve en større ro og frihed, hvis du har lidt huller i dit program.

Hvis I er flere, som skal på ferie sammen, bør I også blive enige om, hvilke ting I hver især ønsker at lave, således at ingen føler, at deres interesser og ønsker bliver nedprioriteret.

Rejs fra dit hjem med en god mavefornemmelse

Det vil være ærgerligt, hvis du er taget på ferie, og du begynder at få ondt i maven over, at du måske har glemt at låse døren eller lukke vinduet på badeværelset. Det er præcis sådan nogle ting, der kan ødelægge en ferie. Der er desværre en del danskere, som oplever at have indbrud, når de er på ferie – specielt i sommerperioden. I den forbindelse er det altid en god idé, at du fortæller dine naboer, at du har planer om at tage på ferie. På den måde kan dine naboer holde et vågent øje med dit hjem, mens du fokuserer på at nyde din rejse uden at have trælse tanker.